Du kan høre eller se flere forskellige advarsler, når du møder en fotofælde, der måler gennemsnitshastigheden.
Du modtager altid en advarsel umiddelbart før og efter et kontrolområde, uanset hvor hurtigt du kører I nogle tilfælde bliver du også advaret, når du befinder dig i selve kontrolområdet. Dette sker gerne for hver 200 meter.
Alle advarsler er beskrevet nedenfor:
Advarsel ved starten af et kontrolområde Når du nærmer dig et område, hvor gennemsnitshastigheden kontrolleres, vises der en advarsel øverst til venstre i kørselsvisning. Nedenunder vises afstanden til fotofælden. Der lyder et akustisk signal. Der vises også et lille ikon på kortet, som angiver starten på det område, hvor gennemsnitshastigheden kontrolleres. |
|
Advarsel i et kontrolområde − type 1 Når du befinder dig i området, hvor gennemsnitshastigheden kontrolleres, vises der en advarsel i kørselsvisning, hvis du er holdt op med at træde på speederen, og du allerede har modtaget den første advarsel. Dette skal minde dig om, at du stadig befinder dig i kontrolområdet. |
|
Advarsel i et kontrolområde − type 2 Hvis du kører hurtigere end tilladt, når du befinder dig i det område, hvor gennemsnitshastigheden kontrolleres, og du har fået en advarsel om, at du er kørt ind i zonen, vises der en advarsel med angivelse af den tilladte hastighed i kørselsvisning. Der lyder også et lavt akustisk signal. Disse advarsler gør dig opmærksom på, at du skal sænke farten... |
|
Advarsel i et kontrolområde − type 3 Hvis du kører hurtigere end tilladt, når du befinder dig i det område, hvor gennemsnitshastigheden kontrolleres, og du ikke har fået en advarsel om, at du er kørt ind i zonen, vises der en advarsel med angivelse af den tilladte hastighed i kørselsvisning. Der lyder også et højt akustisk signal. Disse advarsler afgives kun ved det FØRSTE mellemliggende punkt og gør dig opmærksom på, at du skal sænke farten... |
|
Advarsel ved enden af et kontrolområde Når du nærmer dig enden af et kontrolområde, vises der en advarsel i kørselsvisning. Nedenunder vises afstanden til fotofælden. Der lyder et akustisk signal. Der vises også et lille ikon på kortet, som angiver enden af området, hvor gennemsnitshastigheden kontrolleres. |