Importer en IP-liste fra brugernetværket

Du kan finde samlinger af IP'er fra brugernetværket på internettet og uploade dem til Mine steder via MyDrive i en webbrowser. En IP-samling kan f.eks. indeholde campingpladser eller restauranter i det område, du rejser i, og er en nem metode til at vælge en placering uden at skulle søge efter den hver gang.

Din GO bruger .OV2-filer for IP-samlinger.

Bemærk: Der skal være mindst 400 MB ledig plads på din GO, før den kan importere .OV2- og .GPX-filer. Hvis du får vist  meddelelsen Du skal bruge mere plads, skal du frigøre plads ved at slette uønskede .OV2- eller .GPX-filer ved hjælp af MyDrive, eller du kan slette enhedsindhold ved hjælp af MyDrive Connect.

Du uploader en .OV2-fil til din GO ved hjælp af følgende trin:

  1. Log på din TomTom-konto via en webbrowser.
  2. Vælg IP-filer i menuen Mine steder.
  3. Vælg Importer IP-fil, og brows til din .OV2-fil.

    Tip: Navnet på listen over steder i Mine steder bliver det samme som navnet på .OV2-filen. Rediger navnet på filen, så du nemt kan genkende den i Mine steder.

  4. Kontroller, at du er logget på MyDrive på din GO.

    Din GO synkroniserer med din TomTom-konto og modtager den nye IP-fil.

    Bemærk: Nogle .OV2-filer er store og kan tage lang tid at uploade. Sørg for at synkronisere din GO, før du kører.

  5. Vælg Mine steder i hovedmenuen.

    Din nye IP-liste vises på listen Steder.

  6. Vælg din nye IP-liste.

    Din nye IP-liste åbnes og viser alle IP'er på listen. Vælg kortvisningen for at se IP'erne på kortet.