Når du modtager en advarsel, vises et advarselssymbol i øverste venstre hjørne af Kørselsvisningen, og der vises et lille symbol på din rute. Hvor hastighedsgrænser er relevante, vises den i advarselssymbolet. Afstanden til emnet for advarslen vises i bunden af advarselssymbolet. Når du kører i en zone med gennemsnitshastighed, vises advarselssymbolet, mens du kører gennem zonen.
Advarselssymbolet for fotofælde har en grøn ramme, når du kører langsommere end hastighedsgrænsen, og en rød ramme, når du kører hurtigere end hastighedsgrænsen. Tryk let på advarselssymbolet for at annullere advarslen om fotofælde.