Juster indstillingerne for ruteplanlægning for at angive, hvordan ruter skal planlægges.
Standardrutetype
Juster denne valgmulighed for at angive, hvilken type rute der skal planlægges, når du planlægger en ny rute.
Du kan vælge følgende rutetyper:
Hurtigste - den hurtigste rute til din destination.
Korteste - den korteste rute til din destinationen. Det kan vise sig, at den korteste rute tager meget længere tid end den hurtigste.
Undgå motorveje - denne rutetype undgår altid motorveje.
Vandrerute - denne rutetype er optimeret til en gåtur.
Cykelrute - denne rutetype er optimeret til cykling.
Begrænset hastighed - hvis du vælger denne rutetype, skal du angive den hastighed, som dit køretøj højst må køre med. Der tages højde for denne begrænsning, når ruten planlægges.
Grøn rute – planlægger altid den rute, der er mest benzinbesparende.
Snoede veje - planlæg en rute, der undgår unødvendige motorveje og omfatter snoede veje, så turen bliver sjov og underholdende. Du kan vælge, hvilket niveau der bruges til at beregne ruten med snoede veje, hvor Maksimum giver den længste rute.
Spørg mig altid – hvis du vælger denne indstilling, bliver du altid bedt om at vælge den rutetype, der skal planlægges.
Du kan angive, hvordan de forskellige vejtyper skal behandles, når der planlægges en ny rute.
Betalingsveje
Færgeoverfarter
Samkørselsspor
Ikke-asfalterede veje
Du kan vælge følgende indstillinger for hver enkelt vejtype:
Undgå – vejtypen undgås altid helt automatisk.
Undgå ikke – vejtypen undgås ikke automatisk.
Spørg altid - når ruten planlægges, skal du vælge, hvordan disse vejtyper skal behandles, hvis de optræder på ruten.