Du kan planlægge en rute på forhånd med TomTom app ved at vælge et startpunkt og en destination.
Du kan bruge Avanceret ruteplanlægning til at kontrollere en rute eller hvor lang tid, den vil tage, og du kan tilføje ruten til din kalender og bruge den senere.
Benyt følgende fremgangsmåde for at planlægge en rute på forhånd:
Tryk let på skærmen for at få vist hovedmenuen.
Tryk let på Avanceret planlægning.
Tryk på Afgang, og vælg startpunktet for rejsen på samme måde, som du ellers vælger en destination.
Tryk på Destination, og vælg destinationen for din rejse.
Hvis du ønsker det, kan du trykke på Tilføj stop for at tilføje op til fem Rejs via-stop til din rute.
Vælg den rutetype, der skal planlægges.
Hurtigste – den rute, der tager kortest tid.
Grøn rute – den rute, der sparer mest benzin.
Korteste – den korteste afstand mellem de steder, du har angivet. Dette er ikke nødvendigvis den hurtigste rute; specielt ikke, hvis den går gennem en by.
Undgå motorveje – en rute, der undgår motorveje.
Snoede veje - en rute, der undgår unødvendige motorveje og omfatter snoede veje, så turen bliver sjov og underholdende.
Vandrerute – en rute, der kan klares til fods.
Cykelrute – en rute, der kan klares på cykel.
Begrænset hastighed – en rute til et køretøj, der kun kan køre med begrænset hastighed. Her skal du angive en maksimumhastighed.
Vælg, hvornår du skal køre den tur, du er ved at planlægge. Du kan angive datoen og tidspunktet i intervaller på fem minutter. Hvis du vil tilføje ruten til din kalender, skal du vælge en fremtidig dato.
TomTom app beregner den bedste rute på det pågældende tidspunkt vha. IQ Routes og de gennemsnitshastigheder, der reelt køres med på vejene. Det giver dig mulighed for at sammenligne, hvor lang tid det tager at køre turen på forskellige tidspunkter af dagen eller på forskellige ugedage.
Tryk på Planlæg. TomTom app planlægger ruten mellem de to steder, du har angivet.