Din enhed
Enheden må ikke skilles ad, trykkes, bøjes, deformeres, perforeres eller destrueres. Brug den ikke i fugtige, våde og/eller korroderende omgivelser. Enheden må ikke placeres, gemmes eller efterlades på steder med høje temperaturer, i direkte sollys, i eller i nærheden af varmekilder, i en mikroovn eller i en trykbeholder, og den må ikke udsættes for temperaturer over 50 °C eller under -20 °C. Undgå at tabe enheden. Hvis du taber enheden og har mistanke om, at den har taget skade, skal du kontakte kundesupport. Brug kun enheden med de medfølgende opladere, holdere og USB-kabler. Gå til tomtom.com for at se TomTom-godkendt udstyr.
Driftstemperatur
Denne enhed vil forblive fuldt funktionsdygtig inden for temperaturområdet 0° til 45°C. Længerevarende udsættelse for højere eller lavere temperaturer vil beskadige enheden, hvorfor dette frarådes. Temperaturer: Standardbetjening: 0 °C - 45 °C. Kortvarig opbevaring: -20 °C - 50 °C. Langvarig opbevaring: -20 °C - 35 °C.
Vigtigt: Før du tænder enheden, skal du lade enheden akklimatisere sig til driftstemperaturområdet i mindst 1 time. Brug ikke enheden uden for dette temperaturområde.
Enhedsbatteri (kan ikke udskiftes)
Produktet indeholder et litium-ion-batteri. Undlad at ændre eller gendanne batteriet. Forsøg ikke at indføre fremmedobjekter i batteriet eller at nedsænke det i eller udsætte det for vand eller andre væsker. Udsæt ikke batteriet for ild, eksplosion eller anden fare. Batteriet må ikke kortsluttes, og ledende metalgenstande må ikke komme i kontakt med batteriterminalerne. Du må ikke udskifte eller fjerne batteriet, medmindre brugervejledningen tydeligt angiver, at batteriet må udskiftes af brugeren. Batteriet i TomTom GO Navigator 7" skal fjernes af en kvalificeret specialist. Batterier, der må skiftes af brugeren, må kun anvendes i de systemer, de er specificeret til.
Forsigtig: Eksplosionsfare, hvis batteriet erstattes med et batteri af en forkert type.
Hvis der opstår problemer med batteriet, bedes du kontakte TomToms kundesupport.
Den angivne batteritid er den maksimale batteritid, som er baseret på en gennemsnitlig brugerprofil, og som kun kan nås under specifikke atmosfæriske forhold. Du kan forlænge batteritiden ved at opbevare enheden på et tørt og køligt sted samt følge de råd, der fremgår af disse Oftest stillede spørgsmål: tomtom.com/batterytips. Opladning sker ikke ved temperaturer under 0° C og over 45° C.
Manglende overholdelse af disse retningslinjer kan medføre, at batteriet lækker syre, bliver varmt, eksploderer eller antænder og fører til personskade og/eller beskadigelse. Batteriet må ikke perforeres, åbnes eller skilles ad. Hvis batteriet lækker, og du kommer i berøring med væsken, skal du skylle grundigt med vand og øjeblikkeligt søge lægehjælp.

Bortskaffelse af batteri
BATTERIET I PRODUKTET SKAL INDLEVERES TIL GENBRUG ELLER BORTSKAFFES PÅ KORREKT OG FORSVARLIG VIS I OVERENSSTEMMELSE MED LOKALE LOVE OG BESTEMMELSER OG ALDRIG SAMMEN MED HUSHOLDNINGSAFFALD. NÅR DU GØR DETTE, ER DU MED TIL AT SKÅNE MILJØET.

WEEE – elektronisk affald
I EU/EEA er dette produkt mærket på ydersiden og/eller emballagen med symbolet med en skraldespand på hjul, som det er påkrævet ifølge Direktiv 2012/19/EU (WEEE). Dette produkt må ikke behandles som husholdningsaffald eller bortskaffes som usorteret kommunalt affald. Du kan bortskaffe dette produkt ved at returnere det til salgsstedet eller aflevere det på det lokale indsamlingssted, så det kan genbruges. Uden for EU/EEA har symbolet med en skraldespand på hjul muligvis ikke samme betydning. Mere information om nationale genbrugsmuligheder kan indhentes hos en ansvarlig lokal myndighed. Det er slutbrugerens ansvar at overholde lokal lov ved bortskaffelsen af dette produkt.
Triman-logo
