Sådan opretter du internetforbindelse ved hjælp af MyDrive Connect

Hvis du ikke kan oprette internetforbindelse via Wi-Fi, kan du installere opdateringer og nye emner vha. en USB-forbindelse til en computer.

Mens den er forbundet, kan du også synkronisere vha. TomTom MyDrive.

Gør følgende for at oprette internetforbindelse ved hjælp af USB:

  1. Sørg for, at MyDrive Connect er installeret på din computer.
  2. Sørg for, at computeren har en fungerende internetforbindelse.
  3. Tilslut din TomTom Rider til computeren vha. det USB-kabel, som fulgte med TomTom Rider, og tænd derefter enheden.

    MyDrive Connect starter automatisk og deler computerens internetforbindelse med enheden.

    Bemærk: Brug KUN det USB-kabel, som fulgte med din TomTom Rider. Andre USB-kabler fungerer muligvis ikke.

    Bemærk: Du kan ikke bruge holderen til at tilslutte din TomTom Rider til computeren.

    Bemærk: Du skal sætte USB-stikket direkte i en USB-port på computeren og ikke i en USB-hub eller USB-port på et tastatur eller en skærm.

  4. Installer dine opdateringer og nye emner på din TomTom Rider.