Sådan planlægges en rute vha. internetbrowseren

Vigtigt: Af hensyn til sikkerheden og for at undgå, at du bliver distraheret, mens du kører, bør du altid planlægge ruten, før du tager af sted.

Bemærk: Denne funktion er ikke tilgængelig på alle enheder.

Du kan søge på internettet via Bridge-internetbrowseren og derefter vælge tekst fra søgeresultaterne for at dele med TomTom Navigation-appen. Gør følgende for at planlægge en rute vha. internetbrowseren:

  1. Åbn Bridge-internetbrowseren, og søg efter et sted eller IP.
  2. Vælg navnet eller adressen for IP'et.

  3. Vælg knappen DEL for at vise indstillingerne for deling.

  4. Vælg Navigation.

    Navigationsappen starter og søgeskærmen åbner med synligt tastatur. Den valgte tekst vises øverst på skærmen, og søgeforslagene baseret på den valgte tekst vises i kolonner.

    Tip: Skjul tastaturet eller rul ned til resultatlisten for at se flere resultater.

    Bemærk: Du kan skifte mellem at få vist resultaterne på et kort og på en liste ved at vælge liste-/kortknappen:

  5. Vælg en foreslået adresse og indtast husnummeret, hvis du kender det og ikke allerede har indtastet det.

    Tip: Hvis du indtaster et husnummer, som ikke findes, vises nummeret med rødt. Det nærmeste husnummer, der findes, vises i knappen Kør. Du kan indtaste et nyt husnummer eller vælge Kør for at køre til det nærmeste husnummer.

  6. Vælg Kør.

    Der planlægges en rute, hvorefter vejledningen til destinationen går i gang. Så snart du begynder at køre, vises vejledningsvisningen automatisk.

    Tip: Hvis din destination er i en anden tidszone, får du vist et plus-tegn (+) eller et minus-tegn (-) og tidsforskellen i hele og halve timer i panelet med ankomstoplysninger. Det forventede ankomsttidspunkt er den lokale tid på din destination.

    Tip: Du kan tilføje et stop til en rute, som du allerede har planlagt.

    Tip: Du kan gemme en rute vha. Mine ruter.