Sådan importerer du en GPX-fil med spor

GPX-filer (GPS-udvekslingsformat)

GPX-filer indeholder en meget detaljeret optagelse af en rute, inkl. eventuelle positioner, der ikke ligger på vejen. En GPX-fil kan f.eks. indeholde en turistrute eller en foretrukket fastlagt rute. Du kan finde samlinger af GPX-filer fra brugernetværket på internettet og uploade dem til Mine steder via MyDrive i en webbrowser. GPX-filer bliver spor efter import.

Spor har et startpunkt og et slutpunkt, men ingen stop, og der er en fastlagt kortafhængig rute mellem disse punkter. Din enhed følger denne fastlagte rute i det omfang, det er muligt. Du kan redigere spor ved hjælp af værktøjer som Tyre Pro.

Brug af GPX-filer

Du bruger MyDrive på din computer til at importere .GPX-filer med spor til din TomTom-enhed. Sporene gemmes i menuen Mine ruter. Din enhed navigerer langs GPX-sporet og vil ikke tilbyde at omberegne din rute, selv om der findes en hurtigere rute.

Sådan importerer du en GPX-fil med spor

Bemærk: Der skal være mindst 400 MB ledig plads på din VIA, før den kan importere .OV2- og .GPX-filer. Hvis du får vist  meddelelsen Du skal bruge mere plads,  skal du frigøre plads ved at slette uønskede .OV2- eller .GPX-filer ved hjælp af MyDrive, eller du kan slette enhedsindhold, f.eks. ved at slette et kort, du ikke bruger.

Importer en .GPX-fil via MyDrive på følgende måde:

  1. Tilslut din VIA til din computer via MyDrive Connect.
  2. I MyDrive skal du vælge Mine ruter.
  3. Vælg Importer en .GPX-fil, og browse til din .GPX-fil med spor.

    Tip: Navnet på sporfilen i Mine ruter bliver det samme som navnet på .GPX-filen. Rediger navnet på filen, så du nemt kan genkende den i Mine ruter.

    Dit nye spor vises på listen Mine ruter.

  4. Vent, mens sporfilen uploades til din VIA.
  5. Åbn Mine ruter.

    Dit importerede spor vises på listen Mine ruter.