Tilslutning af et headset

Det anbefales at bruge et headset sammen med TomTom Rider, så du kan lytte til talte instruktioner og høre advarselslyde på TomTom Rider. Du kan også bruge headsettet til at foretage og modtage opkald i forening med din telefon. På den måde kan du køre så sikkert som muligt med din TomTom Rider.

Bemærk: Headsettet skal understøtte flere kanaler, for at du kan høre både talte instruktioner og telefonopkald. Du kan finde flere oplysninger og en komplet oversigt over kompatible headsets i Headsetkompatibilitet.

Instruktionerne nedenfor beskriver, hvordan du tilslutter et Bluetooth®-headset:

  1. Sørg for, at dit headset er helt opladet ved hjælp af den oplader, der fulgte med dit headset.
  2. Tænd for headsettet og gør det synligt ved at følge den brugervejledning, der fulgte med headsettet.
  3. Vælg Indstillinger i hovedmenuen.
  4. Vælg Bluetooth.

  5. Vælg Tilføj headset
  6. Vælg Fortsæt, og derefter Søg efter headset, og følg instruktionerne for at oprette forbindelse.
  7. Sæt headsettet fast på hjelmen ved at følge instruktionerne i brugervejledningen til headsettet.

    Sørg for at placere mikrofonen rigtigt. Placer ikke mikrofonen lige foran munden; mikrofonen fungerer bedst, hvis den placeres et lille stykke til højre eller venstre for munden.

Vigtigt: Ved brug af et headset er lydstyrkeknappen måske ikke tilgængelig, da headsettet ikke understøtter fjernbetjening af lydstyrke. I så fald kan du bruge lydstyrkeknappen på headsettet til at ændre lydstyrken.