Køretøj og ruter |
Tryk let på denne knap for at angive din køretøjstype og ændre, hvordan ruter planlægges. Tryk let på knappen for hver mulighed for at ændre indstillingerne. Bemærk: Denne indstilling er kun tilgængelig, hvis du bruger et TomTom-produkt til campingvogn og autocamper. På andre produkter er indstillingen Ruteplanlægning tilgængelig i stedet for. |
Du kan angive dit køretøj eller skifte mellem køretøjer ved at trykke let på Vehicle and route types (Køretøj og rutetyper).
Du kan derefter vælge din køretøjstype og indstille enheden til køretøjet.
Rutetyper
Angiv den type rute, som TomTom skal beregne.
Tryk let på IQ Routes for at angive, om enheden skal bruge IQ Routes-oplysninger som hjælp til at finde den bedste rute.
Indstillinger for betalingsveje, færger, samkørselsbaner og ikke-asfalterede veje
Indstil, hvordan din TomTom skal håndtere hver af disse vejegenskaber, når enheden beregner en rute.
Samkørselsbaner er nogle gange betegnet som HOV-baner (High Occupancy Vehicle Lanes) og findes ikke i alle lande. Hvis du planlægger din rejse på disse baner, er du eventuelt nødt til at have en ekstra person i bilen, eller også skal bilen bruge miljøvenligt brændstof.
Ruteoversigt
Angiv, om skærmbilledet med ruteoversigten skal lukkes automatisk, når du har planlagt en rute. Hvis du vælger Nej, er du nødt til at trykke let på Udført for at lukke skærmbilledet med ruteoversigten, hver gang du planlægger en rute.