Om stemmestyring

Bemærk: Stemmestyring understøttes ikke på alle enheder eller på alle sprog. Hvis enheden har en funktion til stemmestyring, får du vist knappen Stemmestyring i hovedmenuen:

I stedet for at vælge elementer på skærmen til at styre din TomTom GO Camper, kan du bruge stemmen til at styre din TomTom GO Camper.

Du kan bruge stemmestyring til at styre mange af navigationsfunktionerne på din TomTom GO Camper eller til at ændre indstillinger. Du kan f.eks. ændre skærmen til dagsfarver, undgå en vejspærring eller reducere lydstyrken kun ved hjælp af stemmen.

Stemmestyring er aktiv i kortvisning og vejledningsvisning samt på stemmestyringsskærmen.

Vigtigt: Stemmestyring kræver en stemme, som oplæser gadenavne. Hvis der ikke er installeret og valgt en stemme, som oplæser gadenavne, på din TomTom GO Camper, er denne funktion ikke tilgængelig.

Du kan vælge en stemme, der læser gadenavnene højt, ved at vælge Stemmer i menuen Indstillinger, vælge Vælg en stemme og derefter vælge en computerstemme, der læser gadenavnene højt.