Kort

Vælg Indstillinger i hovedmenuen, og vælg derefter Kort.

Kort er inddelt i kortområder, og hvert område kan opdateres separat. Kortområder kan opdateres, når TomTom BRIDGE har forbindelse til Wi-Fi. Hvis systemadministratoren har tilladt det, kan du også opdatere kortområder, når TomTom BRIDGE har forbindelse til en permanent eller smartphone-forbindelse.

En kortopdatering opdaterer KUN følgende kortdata:

Bemærk: Kort og kortområder vælges af systemadministratoren. Du kan ikke slette eller tilføje kort eller kortområder. Hvis der mangler et kort, skal du kontakte din systemadministrator.

Manuel opdatering af et kortområde

Knappen Opdater vises ud for et kortområde, når der er en opdatering til det pågældende kortområde. Størrelsen på opdateringen vises også. Tryk på knappen Opdater for at downloade og installere opdateringen. Der står Opdateret ud for et kortområde, når det er blevet opdateret.

Tryk på knappen Opdater alle for at opdatere alle kortområder samtidig.

Vigtigt: Størrelsen på alle kortopdateringer til sammen kan være temmelig stor, og det kan kræve lang tid at downloade alle data. For at undgå høje datagebyrer anbefaler vi, at du bruger en WiFi-forbindelse til at downloade de pågældende opdateringer.

Automatisk opdatering af et kortområde

Tryk på knappen Automatisk opdatering for at opdatere et kortområde, når der kommer nye opdateringer. Vælg de kortområder, du vil opdatere automatisk. Opdateringerne downloades og installeres automatisk, når de udgives. Der står Opdateret ud for et kortområde, når det er blevet opdateret.